Lokalcenter Kalundborgvej

Formål

Lokalplan 2.90 følges af kommuneplantillæg nr. 15. Kommuneplantillæg nr. 15 udarbejdes for at muliggøre en udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej/Nykøbingvej.

Indhold

Centerafgrænsningen ændres, så der bliver mulighed for mere parkering. Herudover ændres centerets maks. bruttoetageareal og maks. butiksstørrelse for dagligvarebutikker.

Kommuneplanens retningslinje 2.2.4 for lokalcenter Kalundborgvej/Nykøbingvej ændres, som angivet i skemaet nedenfor:

Centerets geografiske afgrænsning før og efter ses nedenfor.

Før:

Efter:

Forhold til anden planlægning

Kommuneplan 2017

Der er i Kommuneplan 2017 fastlagt et mål om at planlægge for dagligvarebutikker i alle kommunens byer, hvor der er konkret interesse, og hvor der samtidigt kan redegøres for at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag til butikken. Der er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, udarbejdet en detailhandelsanalyse, der viser, at der er behov for yderligere dagligvare-butiksareal til forsyning af det lokale opland. Ændringen af lokalcenteret stemmer derfor overens med intentionerne i Kommuneplan 2017.

Bevaringsinteresser

Der er inden for den østlige del af området to udpegede bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi på henholdsvis 4 og 5, hvilket er en middel bevaringsværdi.

Det fremgår af kommuneplanen, at bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1-4 udpeget i henhold til SAVE-registreringen skal søges bevaret og må ikke nedrives uden en nærmere vurdering og en tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Planloven

Planlovens § 5 n giver mulighed for, at der uden for bymidter og bydelscentre kan udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

Det planlagte lokalcenter med bl.a. udvidelse af eksisterende dagligvarebutik skal primært betjene lokalområdet i Allerup samt kunder fra de to indfaldsveje Kalundborgvej og Nykøbingvej. Der er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, udarbejdet en detailhandelsredegørelse, der viser, at der er behov for yderligere dagligvare butiksareal til forsyning af det lokale opland.

Detailhandelsredegørelsen kan ses her.

Kystnærhedszone

Området ligger indenfor kystnærhedszonen. Området er dermed omfattet af kystzonen, der er defineret som et ca. 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Zonen kan variere i bredde efter forholdene i kystlandskabet. Inden for denne zone skal der efter Planloven redegøres for, at der er en særlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for at inddrage nye arealer i byzonen. I den konkrete sag inddrages der en mindre del i byzone, for at sikre muligheden for udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik i området. Der er et behov for at udvide dagligvarebutikken, for fortsat at sikre den lokale butiksforsyning i området. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at inddrage yderligere areal i byzone på det konkrete sted. Endvidere ligger området landværts den eksisterende by, og det vurderes at ændringen ikke vil påvirke oplevelsen af Kystlandskabet.

Drikkevandsinteresser

Planområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser (OD), og det ligger ikke i beskyttelseszone for boringer.

Da området ikke er udpeget som OSD (område med særlige drikkevandsinteresser) ej heller indvindingsopland, er der ingen særlige grundvands-hensyn, der skal tages.

Drikkevandsinteresserne vurderes at være forenelige med den planlagte anvendelse. Området er planlagt spildevandskloakeret, og spildevand skal ledes til offentlig kloak, Overfladevand skal håndteres internt på grunden. Den valgte løsning hertil skal godkendes af Holbæk Kommune.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagenes miljømæssige påvirkninger i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 1225 af 25-10-2018). Miljøscreeningen er offentliggjort som bilag til planforslaget.

Ifølge lovens § 8, stk. 2 skal der gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, når disse

1) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller

2) i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Efter § 8, stk. 2, nr. 1 skal planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning dog kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Planforslagene vurderes på baggrund af en screening ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da:

  • planforslagene alene fastsætter anvendelsen af et lokalt område og ikke danner grundlag for anlæg m.v., der vurderes til at få en væsentlig indvirkning på miljøet

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport er offentliggjort sammen med planforslaget.

Høring

Kommuneplantillæg 15 og lokalplan 2.90 var i offentlig høring i perioden 28. august 2019 til den 24. oktober 2019.

Rammer

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

2.C07 - Kalundborgvej/Nykøbingvej
2.B23 - Rishøjgård

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:

2.B23 - Rishøjgård
2.C07 - Kalundborgvej/Nykøbingvej