Grønt Danmarkskort

Retningslinjer

Generelle retningslinjer

4.4.1 Småbiotoper, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.

Retningslinjer knyttet til udpegede områder på kortet

4.4.2 Grønt Danmarkskort er udpeget på kortet og består af naturbeskyttelsesområder (og potentielle naturbeskyttelsesinteresser), økologiske forbindelser (og potentielle økologiske forbindelser) samt Natura 2000 områder.

4.4.3 Inden for de udpegede internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder for de arter, for hvilke området er udpeget. Tilsvarende må der ikke ske ændringer uden for et Natura 2000 område, som kan påvirke forholdene i et Natura 2000 område.

4.4.4 Inden for områder, som er udpeget som potentielle naturområder, må der ikke ske tiltag, som vil forhindre, at naturgenopretning er mulig.

4.4.5 Inden for større sammenhængende naturområder skal det sikres, at tætheden af naturområder og sammenhængen mellem disse bevares og forbedres.

4.4.6 I økologiske forbindelser må der ikke ske byudvikling eller anlægges veje og tekniske anlæg, hvis spredningen af vilde dyr og planter derved forringes. Hvor der sker indgreb i økologiske forbindelser skal der kompenseres med anlæg der sikrer, at der fortsat er faunapassage og spredningsmuligheder for vilde dyr og planter.

4.4.7 I potentielle økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for vilde dyr og planter forbedres, og der må ikke ske byudvikling eller placeres anlæg, der forhindrer gennemførelsen af en økologisk forbindelse.

Bemærkninger til retningslinjer

Om Grønt Danmarkskort

Med den nye planlovs ikrafttrædelse 15. juni 2017 fastholdes kommunernes pligt til at planlægge for og udpege Grønt Danmarkskort og samle dette i et naturtema sammen med den hidtil gældende forpligtelse til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne.

Det betyder, at kommunerne ved næste revision af kommuneplanerne skal udpege på kort og fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000- områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.

Ved processen med udpegning af Grønt Danmarkskort er der lagt op til, at kommunerne i hver kommunegruppe skal nedsætte et lokalt naturråd, som skal bistå kommunerne med planlægning for Grønt Danmarkskort. De foreninger og organisationer som kan være repræsenteret, er bl.a. landsdækkende eller lokale foreninger og organisationer, hvis interesser er knyttet til interesser med beskyttelse og benyttelse af natur. De lokale naturråd forventes at have afsluttet deres arbejde i løbet af 2018.

Det endelige Grønne Danmarkskort forventes derfor tidligst at være afsluttet i 2018.

Holbæk Kommune har udarbejdet et første foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort bestående af eksisterende udpegninger i form af:

  • Natura 2000 områder
  • Naturbeskyttelsesområder - naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturbeskyttelsesinteresser
  • Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser

Udarbejdelsen af Holbæk Kommunes endelige bidrag til Grønt Danmarkskort samt prioriteringen af kommunens naturindsats for Grønt Danmarkskort vil indgå i dialogen med det lokale naturråd og nabokommunerne i øvrigt. 

Om udpegningerne i øvrigt

Naturudpegningen omfatter såvel egentlige naturområder, særligt udpegede naturområder og potentielle naturområder. Det er målet med udpegningen at sikre høj biologisk mangfoldighed ved at beskytte levesteder for de naturligt tilhørende arter af vilde dyr og planter. Hensynet til naturen skal styrkes i forhold til byudvikling og nye infrastrukturanlæg.

Det er målet for udpegningen, at der skabes sammenhæng mellem naturområderne. Det gælder såvel Natura 2000-områder, som generelt beskyttede naturtyper. Dette opnås gennem udlægning af økologiske forbindelser. For at forbedre sammenhængen mellem naturområder, og for generelt at forbedre naturindholdet udpeges potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, inden for hvilke der skal skabes mulighed for at etablere ny natur.

For Natura 2000-områder gælder, at der ikke må udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg, jernbaner eller andre trafikanlæg, placere tekniske anlæg, foretages deponering eller andre anlæg, som ikke vil have en gavnlig indvirken på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelser, som vil forringe forholdene for de naturtyper og arter inden for et Natura 2000 område, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder uanset om der er tale om forhold i eller uden for et Natura 2000 område. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Kommunens naturforvaltningsindsats vil blive prioriteret særlig højt i områder, som er udpeget til Natura 2000 områder og i henhold til de statslige naturplaner for områderne.

Planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde skal konsekvensvurderes. Ved afgørelser, dispensationer og godkendelser skal det fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af de naturtyper eller for de arter, som området er udpeget for. Hverken i eller uden for internationale beskyttelsesområder må der ske planlægning eller administreres for tiltag, som kan føre til forringelser for de arter som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb.

Kommunen har ifølge Naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med og pleje af fredede arealer og for beskyttelse af vådområder, heder, overdrev, ferske enge og strandenge efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3.

Med udpegningen af økologiske forbindelser skal der skabes sammenhæng mellem naturtyper af hensyn til spredningen af vilde dyr og planter. Inden for disse økologiske forbindelser må der ikke foretages tiltag, som kan forhindre at dyr og planter kan spredes. Hvis der gennem nye eller ændrede vejanlæg eller tilsvarende tiltag sker en forringelse af udbredelsesmulighederne, så skal der gøres nødvendige tiltag som kan kompensere herfor. Det kan være faunapassager eller etablering af nye naturområder, skovplantninger eller tilsvarende tiltag.

Det udpegede net af økologiske forbindelser er som udgangspunkt udpeget mellem ens naturtyper. Ud over forbindelsen til de internationale beskyttelsesområder, er der søgt etableret forbindelser mellem lokaliteter af stor værdi eller lokaliteter med truede arter. I områder, hvor der er en større koncentration af mindre naturområder, er disse udpegede som større sammenhængende naturområder. Inden for disse områder gælder tilsvarende retninglinjer som i økologiske forbindelser.

Der er udpeget potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Inden for disse skal det tilstræbes, at forholdene for de vilde dyr og planter forbedres. Ligeledes må der ikke ske tiltag, som kan forhindre, at der kan ske naturgenopretning eller etablering af en økologisk forbindelse.

Ud over de økologiske forbindelser, skal det tilstræbes, at der generelt i landskabet er gode spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. Det skal opnås ved at afstanden mellem naturtyper, beplantninger, udyrkede arealer og lignende områder med et naturindhold skal være tilstrækkelig kort til at der kan opnås en spredningsmulighed for vilde dyr og planter. I områder med store ensartede dyrkede eller bebyggede flader skal der gives mulighed for, at der kan etableres naturområder som på en harmonisk måde kan indgå i landskabet.

Naturområder som ikke er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lovgivningen vil kommunen planlægge og administrere for, at de kan bevares. I Skovloven er naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet ifølge Naturbeskyttelsesloven, tilsvarende beskyttet. Tilsvarende skal det tilstræbes, at mindre naturområder uden for skove og ikke beskyttede naturområder i byerne på tilsvarende vis opnår en tilstrækkelig beskyttelse til, at der kan opretholdes et grundlag for en afvekslende natur.

Naturpark Åmosen er delvist beliggende i Holbæk Kommune. I samarbejde med Sorø og Kalundborg kommuner er der udarbejdet et fælles plangrundlag for Naturpark Åmosen. Den overordnede vision er at styrke og udvikle de internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med, at Åmosen stadig kan fungere som et område med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et attraktivt område for friluftsliv og bosætning i oplandet.

Vandløb, søer og kystvande, som i dag har en høj naturværdi skal fortsat have en tilsvarende høje eller højere naturværdi. For naturtyper, som har en tilstand eller udformning, som gør det vanskeligt at opnå en høj naturtilstand, skal have en naturtilstand, som er højere end den nuværende. Vandplanen har udpeget de områder, hvor det ikke kan forventes at der inden udgangen af 2015 kan opnås målet om en god tilstand. For kunstige og stærkt modificerede vandområder som følge af menneskelig aktivitet og dermed ændrede fysiske forhold gælder, at de skal opnå et godt økonomisk potentiale ud fra de givne forhold.

I Vandplanerne er angivet tiltag til at forbedre tilstanden i vandløbene. Det kan være ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte vandløb og andre tiltag, som kan forbedre vandløbskvaliteten. Kommunen vil gennem administration og konkrete plejetiltag arbejde for, at opfylde målene i Vandplanerne.