Kommunen i hovedtræk
Temaer
Lokalområder
Rammer
Gå til forsiden
Print
Lokalplaner
Kommuneplan
Andre planer

Du er her: Home / Kommunen i hovedtræk / Hvad er en kommuneplan / Planordbog

Planordbog

Opslagsværk for planfaglige udtryk

Her findes forklaringer og beskrivelser af typiske fagtermer som bl.a. benyttes i kommuneplanen. Beskrivelserne i planordbogen er i modsætning til de øvrige dele i kommuneplanen ikke bindende, men har alene til hensigt at fungere som en hjælp til forståelsen af kommuneplanen.

A

Anvendelsesbestemmelser

Fastlægger den fremtidige anvendelse af et område eller en enkelt ejendom. 

Arealudlæg

Bestemmelse i kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner og i en lokalplan eller byplanvedtægt om, at et konkret afgrænset areal kun må anvendes til nærmere angivne formål.

B

Befolkningsgruppe

Udtryk for de forskellige grupper der er i befolkningen.

Biodiversitet

Biodiversitet, også kaldet biologisk mangfoldighed, er et udtryk for hvor mange arter der findes i en naturtype, og hvor mange forskellige naturtyper, der findes inden for et afgrænset område

Blå-grønne struktur

Betegnelse for sammenhængen i de grønne rekreative arealer, parker, søer og fjord.

Byomdannelse

Omdannelse af et område eksempelvis når en aktivitet er ophørt eller under afvikling og området skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller andet.

Byudvikling

Den udvikling der sker når en by vokser og ændre sig, når flere arealer bebygges.

B-rammer

Kommuneplanrammer udlagt til boligformål.

BE-rammer

Kommuneplanramme udlagt til blandede bolig- og erhvervsområder. 

C

C-rammer

Kommuneplanrammer udlagt til centerformål. Her vil der typisk kunne lokalplanlægges for boliger, pladser og grønne områder samt kontor- og serviceformål, detailhandel, parkeringsanlæg, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, cafeer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden for miljøklasse 1 -3.

D

Dagligvarebutik (detail)

Butik der handler med daglige forbrugsvarer, som f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler, modsat udvalgsvarer.

Detailhandel

Erhverv, defineret som salg til privat brug. Se mere her.

Detailhandelstruktur

Betegnelsen for kommunes forsyning med detailhandelscentre og fordeling på bymidte, aflastningsområde, bydelscenter, lokalcenter og områder til særligt pladskrævende varegrupper. Detailhandelsstrukturen beskriver hvor det er muligt at placere dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. Se mere her.

E

E-rammer

Kommuneplanramme udlagt til erhvervsområder skal anvendes til erhvervsformål. Der kan ikke planlægges for nye boliger i erhvervsområder.

F

F-rammer

Kommuneplanramme udlagt til fritidsformål. Her kan planlægges for eksempelvis lystbådehavne, golfbaner, støjende fritidsaktiviteter, kolonihaver, kursus- og wellnesscentre mv.

G

Geologiske områder

Områder, hvor der specielle eller markante bakkeformationer, skrænter eller andre terrænmæssige markante områder. Se mere her.

Grønne kiler

Bynære, fortrinsvis alment tilgængelige rekreative områder eller landbrugsområder, der adskiller forskellige byområder. Indgår ofte som element i byplanlægningen. 

H

Hovedstruktur

Kommuneplanen skal fastsætte en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Hovedstukturen angiver de overordnede hovedtræk mht. kommunens bymønster, centerstruktur, overordnet service, overordnede trafikanlæg samt topografiske forhold mv. Se mere her.

H-rammer

Kommuneplanramme der omfatter de centrale havneområder i Holbæk by. Her kan planlægges for boliger, parkeringsanlæg, grønne områder, pladser m.v. samt for færge-, fisker-, og lystbådehavne, idrætsanlæg og kulturelle formål, detailhandel, café- og restaurationsformål, samt hotel- og konferencefaciliteter m.v., der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne.

I

J

Jordbrugsanalyse

En analyse af jordbrugserhvervene, der beskriver fordelingen af jordbrug i kommunen og beskriver ejendoms- og bedriftsstrukturen, jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering samt jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger. Jordbrugsanalysen danner grundlag for udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Landbrugsstyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse minimum hvert fjerde år.

J-rammer

Kommuneplanramme for jernbanearealer. Her kan planlægges for funktioner, der knytter sig til jernbanedrift, herunder parkeringsanlæg.

K

Kommuneplanrammer

Kommuneplanrammerne fastlægger anvendelsen i de enkelte dele af kommunen, og kan indeholde bestemmelser for blandt andet anvendelse, bebyggelsens art og størrelse, erhverv og grønne områder. Kommuneplanrammerne danner endvidere grundlag for administration af områder, der ikke er omfattet af byplanvedtægt eller lokalplan. Se kommuneplanrammerne her.

Kommuneplantemaer

Kommuneplanen er opdelt i otte overordnede temaer, der indeholder retningslinjer og redegørelser for kommuneplanens indhold. Se kommuneplanens temaer her

Kulturmiljø

Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det kan være ældre bydele, landsbyer, større samling af fortidsminder mm. Se mere her.

L

Landsbyafgrænsning

Afgrænsning af en bebyggelse i landzone, som omfatter landbrug og enkelthuse, og som har eksisteret gennem mange år. Inden for det afgrænsede område kan gives tilladelse til nyt bolig- og erhvervsbyggeri.

Landbrugsområder, særligt værdifulde

Områder som på baggrund af en jordbrugsanalyse (se denne) er vurderet som egnede til jordbrug. Se mere her.

Landskabskaraktermetode

Landskabskaraktermetoden er en metode til at beskrive landskabet uden for byerne. Metoden giver overblik og viser, hvilke områder vi skal passe særligt på, og hvilke landskabstræk vi kan bygge videre på. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Skov & Landskab og udvalgte amter og anbefales anvendt i kommunernes arbejde med det åbne land. Metodens resultater indgår i kommunes behandling af det åbne land sammen med andre interesser (såsom byudvikling, landbrug, råstofindvinding mm) som tilsammen danner baggrund for kommuneplanens mål, retningslinjer og udpegninger i det åbne land. Metodens resultater kan også indgå i behandling af sager om det åbne land - f.eks. byudvikling, landzonetilladelser og forvaltningsplaner.

Landskaber bevaringsværdig eller større sammenhængende

Udpegning af landskaber som er karakteristiske eller oplevelsesrige. Se mere her.

Landskabsplan

Landskabsplanen er udarbejdet på baggrund af landskabskaraktermetoden (se ovenfor). Landskabsplanen inddeler kommunen i 38 delområder og indeholder en kortlægning (objektiv beskrivelse), en vurdering samt en strategi for den fremtidige udvikling af området.

Lokalcenter (detail)

Et lokalcenter er et område, hvor der kan placeres butikker. Her kan primært placeres mindre butikker, som er målrettet byen (dagligvare- og få udvalgsvarebutikker).

L-rammer

Kommuneplanrammer der omfatter en eksisterende landsby beliggende i landzone. Samme som landsbyafgrænsning, se denne.

M

Miljøklasser

Det er muligt at fastsætte miljøklasser i kommuneplanrammerne for erhvervsområder. Miljøklasserne tager afsæt i Miljøstyrelsens håndbog om miljø og planlægning som opererer med 7 klasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder. Se mere her.

Miljøvurdering

Der skal foretages en miljøvurdering inden før planmyndigheden træffer beslutning om endelige godkendelse eller vedtagelse af en plan eller et program, som vurderes at have væsentlig virkning på miljøet.

N

Natura 2000

Naturområde af særlig værdi og udpeget som habitatområde eller habitatområde. Disse områder findes særlig sjældne eller beskyttelseskrævende arter eller naturtyper, som Danmark har forpligtelse til at beskytte i særlig grad. Inden for eller i nærheden af Natura 2000-områder må der kun ske ændringer, som kan forbedre forholdene for de arter og naturtyper, som ligger til grund for udpegningen. Se mere her.

Naturbeskyttelsesområder

Udpegning af områder, der indeholder specielle naturtyper eller områder med store naturområder og områder med en stor koncentration af små og mindre naturområder. Det er et statsligt krav, at der skal skabes sammenhæng mellem naturområderne, at naturområder samles i større enheder og at naturindholdet i disse områder bevares. Se mere her.

O

 

Overvågningsprogram (miljøvurdering)

Miljøvurderingen af planer og programmer (se forklaring ovenfor) skal indeholde et overvågningsprogram, der beskriver hvordan planens indvirkning på miljøet søges overvåget. Overvågningsprogrammet kan tilrettelægges ud fra den overvågning, der allerede finder sted.

O-rammer

Kommuneplanramme udlagt til offentlige formål. Her kan planlægges for offentlig administration, service-, sundheds-, eller kulturfaciliteter, skoler, idrætsanlæg, institutioner, kirkegårde m.v.

P

Perspektivareal

Et areal der påtænkes anvendt til en bestemt anvendelse, eksempelvis et fremtidigt boligområde. Et perspektivareal er ikke bindende, men tilkendegiver byrådets intentioner for området.

Pladskrævende udvalgsvarer (detail)

Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Der kan udlægges arealer til særligt pladskrævende varegrupper uden for en bymidte og et bydelscenter. Se mere her.

R

Rammer

Andet ord for kommuneplanramme, se ovenfor.

Rammeområde

Andet ord for kommuneplanramme, se ovenfor.

Restrummelighed

Udbygningsmuligheder indenfor eksempelvis boliger og erhverv som endnu ikke er udnyttet. Det kan eksempelvis være en kommuneplanramme for boliger, der endnu ikke er udbygget. 

Retningslinjer

Retningslinjer for arealanvendelse er grundlaget for kommunens administration, og er bindende for kommunalbestyrelsen, som skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Se mere her.

R-rammer

Kommuneplanramme udlagt til rekreativt område. 

S

Skovrejsning

Kommuneplanen udpeger områder hvor skovrejsning er ønsket og hvor skovrejsning er uønsket. Se mere her.

S-rammer

Kommuneplanrammer for sommerhusområder. Her kan planlægges for sommerhusbebyggelse, koncentrerede feriebebyggelser og anden rekreativ anvendelse.

T

Tema

Anden betegnelse for kommuneplantemaer, se ovenfor.

Tæt-lav bebyggelse

Dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse og lign. helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel. 

U

Udvalgsvarer (detail)

En udvalgsvare er som oftest en vare som har en længere levetid. I nogle tilfælde kan udvalgsvarer derfor betegnes som varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarer er tøj, sko, radio/tv, bøger og møbler. 

V

Videnstungt erhverv

Betegnelse for virksomheder, der i højere grad er baseret på forskning, udvikling, design og salg end produktion.

X

Y

Z

Æ

Ø

Økologisk forbindelse

Udyrket areal af begrænset bredde, der skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem disse områder. Det kan f.eks. være ådale, vandløb, vandhuller, levende hegn osv.. Økologiske forbindelser betegnes også som spredningskorridorer, økologiske korridorer, grønne korridorer, grønt netværk, økologisk infrastruktur, Natura 2000-netværk mv. Se mere her.

Å

Åben-lav bebyggelse

Fritliggende boliger (parcelhuse).

§3 områder

Naturområder der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det kan være søer, enge, moser, heder, overdrev eller strandenge. Der må ikke foretages ændringer, der kan forringe naturtilstanden i de udpegede områder.

Bymidte- og centerfunktioner

Eksempler

Dagligvare-
butikker

Butik der forhandler produkter, 
der indgår i husholdningers
daglige brug 

Apotek

Bager

Blomster

Charcuteri

Chokolade/
konfekture

Delikatesse

Kiosk

Fisk/vildt

Frugt/grønt

Helsekost

Kolonial

Materialist

Ost

Pizzeria u. restaurant

Servicestation
med kiosksalg

Parfumeri

Slagter/viktualie

Smørrebrød

Supermarked

Tobak/vin

Varehus

Udvalgsvare-
butikker

Butik der forhandler længerevarende forbrugsgoder

Antikviteter/
antikvariat

Babyudstyr

Beklædning

Bøger/papir

Boligudstyr

Cykler/
knallerter

Dyrehandel

El-installatør 
m. butik

Farve/tapet

Foto

Gaveartikler

Genbrugsbutik

Glarmester 
m. butik

Guldsmed/
juveler

Gulvbelægning

Isenkram

Kunst/galleri

Køkken-/
badeudstyr

Legetøj

Låseservice 
med butik

Mobiltelefonsalg

Møbler

Musikinstrumenter

Optiker

Pc og kontormaskiner

Pejseudstyr

Plader/musik

Planter og havecentre

Radio/tv

Skotøj

Sportsudstyr

Tunghøreudstyr

Tæpper

Udlejning af varer

Urmager

VVS-installatør 
m. sal

Publikums-
orienteret service herunder 
særlige offentlige formål

Funktioner som eventuelt kan lokaliseres sammen med detailhandel

Avisredaktion

Bank

Bedemand

Bibliotek

Biograf

Café / Bodega

Ejendomsmægler

Fitnesscenter

Fotoatelier

Frisør

Hotel

Hundesalon

Hælebar

Museum

Netcafé

Pizzeria
m. restaurant

Posthus

Rejsebureau

Renseri

Restaurant

Solcenter

Teater

Vaskeri

 

Holbæk Kommune · Kanalstræde 2 · 4300 Holbæk · Tlf. 72 36 36 36 · E-mail plan@holb.dk